 |
|
|
|
Tirsdag 7 . september
Af Henrik
Føhns, "Vi vil udvikle personligt tilpasset væv". Dr. Robert Lanza gestikulerer lidt vildt - næsten manisk. Hans hår er kort og let strittende. Han har små, runde briller foran et par lettere stirrende øjne, der rummer den galskab en ægte for-sker SKAL have. Han har det skær af en Dr. Frankenstein, der kun lige holder fast i normaliteten og samfundets accept med det yderste af fingerspidserne.Det skær en mand der roder med livets skabelse skal have. Dr. Lanza arbejder på øre-tævernes holdeplads. Og han ved det godt. På Ars Electronicas talerstol er den hvide kittel og reagensglasset skiftet ud med jakkesæt og overheads. Han er her for at fortælle om sin kontroversielle forskning, hvilket også indebærer at overbevise de mange modstandere af kloning af menneskeceller om, at han IKKE er en ny Dr. Frankenstein. Lanza er sidst i 30erne, men har allerede beskæftiget sig med genteknologi i ti år. Han arbejder i dag for Advanced Cell Technology, Inc. i USA. Dr. Lanza kom første gang på pressens forsider, da hans firma klone-de tre kalve. Vi havde allerede set fåret Dolly, så tre kalve var nok en sensa-tion - men ikke en helt så store sensation efter Dolly. Det var først da Dr. Lanza begyndte at rode med menneskegener, at han for alvor parkerede på øretævernes holdeplads. "Jeg kloner ikke mennesker," er hans allerførste statement, da Harddisken møder ham. Og hans foredrag faldt da også i to halvdele. Først den tekniske guide til at klone et patttedyr, og dernæst det etiske forsvar. Hvornår har et foster en sjæl, og hvorfor i det hele taget rette sig efter den kristne opfattelse af liv? Dr. Lanza må forklare sig, fordi han hans grundmateriale er stamceller fra mennesket. Celler der ikke har nået fosterstadiet - og ifølge Dr. Lanza derfor IKKE kan betragtes som liv, men udelukkende som genetisk råmateriale. Dr. Lanza skraber for eksempel hud af kinden på patienten. Dette genetiske råmateriale sprøjter han ind i et ungt æg, der blevet tømt for sine egne gener. På den måde kan han faktisk skabe en kopi af sin patient i sit laboratorium. Pa-tienten kan have dårligt hjerte eller Alzheimer. Sidstnævnte opstår, i forbindelse med, at hjernen ikke længere er i stand til at lave stoffet dopamin. Det gen som koder for dopamin er defekt. Men hvis Dr. Lanza kan lave en kopi af patientens gener i laboratoriet, så kan han sprøjte raske gener ind i hjernen og dermed måske helbrede patienten. Dr. Lanza bruger den samme teknik til at lave ører, næser, fingre eller andre legemsdele som er blevet beskadiget eller revet af. Han laver med andre ord; reservedele. Dr. Lanza hævder at have gode intentioner, men hans kritikere - ikke mindst de religiøse - mener, at han griber for dybt ind i skabelsesprocessen. At han leger Gud. Dr. Lanza forsvarer sig med, at hans stamceller ikke har nået et stadie, hvor de udvikler selvstændige træk. De er anonyme, identiske celler, før-fostre som Dr. Lanza kalder dem - ren og skær råmateriale. Eller. Et andet problem opstår, når Advanced Cell Technology tager patent på bestemte kloningsteknikker eller gener. Kan et firma overhovedet eje et stykke menneskeligt arvemateriale? "Vi er nødt til at udtage patenter", siger Lanza. "Det er den eneste måde vi kan skaffe financiering på. Og denne forskning er meget dyr."
Læs, hør og se mere. Føhns er på jagt efter de gode historier i Linz! Læs, lyt og se mere til højre herfor >>>
|
Mandag
6. sep. Føhns` lyd-rapport 1: HardDiskens Multimedie-vision og virkelighed fra Linz.
Føhns` lyd-rapport 2: Om Novartis
- det LifeScience selskab som sponser Ars Electronica i år, og
som laver kustige hud samt gensplejsede grise (se vores mandags-siden).
Lyt og link til det besynderlige RtMark.
Og se RtMark i 1998 (Video)
og læs om RtMark
fra 1998.
Onsdag 8. sep.
Originale sites
|
Ars
Electronica 1999
Artikel
fra Linz:
Reservedele
til alle
Video 1997 og 1998
